Pædagogikken​

Ordet pædagogik er afledt af det oldgræske paidagogos, som kan oversættes med barneledsager, og det tilhørende paidagogia, som kan oversættes med barneledsagelse. Brugt som adjektiv paidagogikos, betyder det; ” det, som vedrører barneledsagelse”.​

​På Lindknud ledsager vi de unge i en kortere eller længere periode af deres barndom/ungdom, og tager ansvar for at skabe fundamentet for, at deres udviklingsprocesser har de bedste vilkår for at folde sig ud. Pædagogikken er udviklet gennem en årrække, og er en kombination af forskellige retninger og behandlingsmetoder, som er kendte for at være særligt velegnede til målgruppen.

Pædagogikken kendetegnes ved, at den er systemisk og relations- og omsorgsorienteret, med fokus på den enkelte unges ressourcer som afgørende drivkraft i processen. Den er udviklet ud fra vores holdning om, at de unge ikke er problemet, men at den opvækst, de har haft, har givet dem de problemer, de kæmper med idag. Vores første samtale med den unge skal sikre, at den unge hører, at vi slår en streg i sandet; ”du er ikke dit problem, men det er noget, du har med dig, som du kan arbejde med, hvis du har modet og viljen til at samarbejde intensivt i en periode af din ungdom”. Den unge er fra start således en dynamisk medspiller i denne nye proces, og véd fra dag 1, hvad der planen for dem er. Vi indbyder til åben og ærlig dialog om, hvad problemet er, og hvordan det kan håndteres, med det formål i sigte, at den unge skal blive så selvregulerende, at han/hun kan komme videre med sit liv. Dette sker sideløbende med, at vi nærer stor respekt for den enkeltes integritet og baggrund. Herunder vægter vi forædresamarbejde højt, og respekterer dem som den unges forældre. Dette anser vi for en vigtig del af processen. Vi har flere årligt tilbagevendende arrangementer for de unge med pårørende, hvor også alle ansatte med familie deltager; bl.a. julestue og sommergrill. Derudover er familie og pårørende til de unge altid velkomne på Lindknud. Vi har rammerne til, at forældre, som kommer langvejs fra kan overnatte.​

Vi arbejder på et fundament af 4 vinkler til behandling og udvikling;

1.​socialpædagogik – fællesskabets pædagogik = socialisering & inklusion

Socialpædagogik kendetegnes ved at være en pædagogisk retning, der især beskæftiger sig med de sociale virkninger af opdragelse og undervisning. Socialpædagogiske handleformer sigter mod det enkelte individs personlighedsudvikling og trivsel, og der lægges vægt på arbejdet med både den enkelte person og dennes omgivelser, bl.a. familie, skole og arbejdsplads

Socialpædagogikken er således karakteriseret ved, at opdragelse og uddannelse dels forstås som samfundsmæssigt betinget, og dels har et socialt forberedende sigte, der konkretiserer den enkeltes samfundstilhørsforhold og sociale ansvar. Omsorg for de socialt dårligst stillede grupper er derfor en del af socialpædagogikkens område.

”Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de livsarenaer (fællesskaber), hvor livschancer fordeles.” Bent Madsen, cand. pæd. pæd, lektor, og chefkonsulent v. Nationalt Videnscenter for Inklusion & Eksklusion (NVIE)

På Lindknud forstår vi socialpædagogik, som en metode til inklusion og integration af den unge ind i et fællesskab, som skal tilbyde dem en ny mulighed for at lære at fungere i det samfund, der venter dem, når de flytter hjem igen. Mange unge har været igennem et forløb, hvor de gennem årene er diagnosticeret med deres problem, som var det en personlig egenskab. Dermed er de blevet stigmatiseret, og ikke blevet værdsat som dem, de er, men dømt for det, de har med i bagagen. Vi arbejder på at skabe et fornyet fokus på den unges iboende ressourcer, og de mangfoldige handlemuligheder, der findes.​

Socialpædagogikken kommer i hverdagen til udtryk via de 4 relationstyper, som er; stedfortrædende, ledsagende, kompenserende og foregribende. Dermed bliver pædagogikken omkring den enkelte unge dynamisk, og tilpasset hans/hendes aktuelle behov og udviklingsprocesser.​

2.​ Miljøterapeutisk tilrettelagt hverdag

Miljøterapien rummer mange muligheder for at skabe en autentisk og meningsfyldt dagligdag, i forhold til at realisere udviklingsmuligheder og handlemuligheder for den enkelte unge på Lindknud. Hverdagen rummer alle muligheder for dels at afdække problemfelter, men også for at sætte udviklingsprocesser i gang. Hverdagen er planlagt og tilrettelagt med rutiner og intervaller, med henblik på at højne graden af tryghed og overskuelighed. Mange af de aktiviteter, der findes i løbet af en dagligdag, giver mening i forhold til at få en hverdag til at fungere. Dette bevirker, at de unge træner og øver sig i at blive selvhjulpne i en autentisk hverdag, hvor selv den mindste aktivitet eller gøremål giver mening.​Samtidig medvirker det til at udvikle sociale og personlige kompetencer hos de unge.

Omsat til praksis betyder det konkret, at de unge har daglige og ugentlige opgaver, ligesom de aktiveres med meningsfyldte fritids- og sportsaktiviteter.​Dette synliggøres via tavleskemaer, som laves fra uge til uge, så den unge har overblik over egen hverdag og aktiviteter. Det kan være alt fra værelsesrengøring, lægebesøg, husdag og madlavning, vasketøj, fysisk udfoldelse, tandlæge, hjemmeweekends m.m. Vores erfaring er, at en meningsfyldt aktiv hverdag i en overskuelig, systematisk ramme, øger muligheden for at dæmpe angst og kaos hos unge med traumer og omsorgsvigt i bagagen. Det kan frigive psykiske ressourcer, som en forudsætning for, at der dannes grobund for at skabe udvikling - følelsesmæssigt, socialt og indlæringsmæssigt. Ikke mindst er det vigtigt for succes med metoden, at den voksne deltager aktivt sammen med den unge i de forskellige aktiviteter. Derfor deltager en voksne altid i eks. madlavning, vasketøj, rengøring osv.​

Afgørende for succes med opholdet på Lindknud er, at den unge kan identificere sig med at bo hos os. Derfor er et betydningsfuldt element i den miljøterapeutiske hverdag, at de oplever fællesskab, fælles værdier og kultur som underliggende drivkraft. Vi vægter, at der skabes et fælles tredje at være sammen om, så pædagogik og behandling ikke blot er noget, vi udsætter de unge for, men at det er en god og naturlig måde at leve et sundt og aktivt liv på. Vi arbejder fra første dag på, at den unge får mulighed for at opnå/bevare et videst muligt almindeligt ungdomsliv på Lindknud, i det omfang, det er muligt med skole, fritidsinteresser, deltagelse i famliliebegivenheder, venner m.m.

Vi arbejder bevidst på at have en fælles kultur, som kendetegnet ved, at den bæres af de mennesker, der lever og arbejder på Lindknud.​Dette kommer til udtryk i, at vi har et formuleret kulturmanifest, som beskriver hvilken kultur vi gerne vil have på Lindknud, og dels i at vi gør alt sammen med de unge. Således mindskes risikoen for, at de unge oplever en splittelse – de unge på den ene side, og de voksne på den anden – og snarere at vi samarbejder med samme mål for øje. Vi følges ad, både i hverdagsprægede opgaver som rengøring, madlavning og andre hverdagsopgaver, men også på kulturrejser i både indland og udland. Dertil vægter vi traditioner, højtider og mærkedage, og festliggør samtlige danske kulturtraditioner. Eks. Mortens aften, hvor vi dækker pænt op, og klæder om til middag m.m.

En del af vores kulturmanifest omfatter også hvilken omgangform, vi gerne vil have med hinanden; opførsel, sprog osv. Vi bander ikke, klæder os ordentligt, vi hilser på med håndtryk/knus, vi spiser pænt med kniv og gaffel, rydder pænt op efter os, og maden serveres altid på fade og i skåle etc.

At arbejde levende med kultur og fællesskab giver de unge en autentisk forståelse for samfundet udenfor døren, som de skal ud og fungere i ”lige om lidt”, og mindsker risikoen for, at de fastholdes i en ”pseudo”-virkelighed som institutionsanbragt, og med en identitet som ”problem”. Vores erfaring er at sideløbende med, at den unge skal indgå i en udviklingsproces på Lindknud, får de en nødvendig ballast med sig ud i samfundet, i og med at de kan begå sig og i vid udstrækning fungere, under hensyntagen til, hvordan de har det.

3.​ Neuropsykologisk- og pædagogiske tiltag

Neuropædagogik og -psykologi bygger på en teoretisk viden om hjernen, og den sammenhæng der er mellem neurologi, psykologi og praksiserfaringer. Der arbejdes med afsæt i den enkelte unges ressourcer, og med et helhedsorienteret syn og procesorienterede metoder. Det betyder, at viden om de fysiske-, psykiske- og sociale læreprocesser er et centralt omdrejningspunkt på Lindknud.

Når den unge flytter ind på Lindknud, har de ofte svigt og traumer med i baggagen, og ude af balance på flere niveauer. Ny forskning viser, at signalstoffet dopamin er hjernens vigtigste indlæringssignal, og at hvis vi formår at øge dopaminproduktionen hos den unge, er der store chance for, at de dels ikke har brug for at medicinere sig selv, og dels får flere psykiske ressourcer. Vi er bevidste om, hvordan et rart, indbydende og trygt miljø, med bevidst indretning og farvevalg, samt en hverdag med små glæder og overraskelser påvirker de unges dopaminproduktion. De unge mødes af et smukt og roligt, dopaminfremmende og tryghedsskabende miljø, og med en dagligdag, der er funderet på rytme, overskuelighed og omsorgsfulde og rummelige voksne rollemodeller.​

Vi tilbyder massage og NADA som supplement, og har særligt indrettede faciliteter til formålet. Vi har erfaring med, at det kan lykkes at nedbringe en ungs stressniveau betydeligt med NADA, ligesom massage højner produktionen af hormonet Oxytocin. Oxytocin er nødvendigt for at vi bliver mere åbne, tillidsfulde, følsomme, og modtagelige for social kontakt.

Vi arbejder desuden med neuropædagogisk livshistorie. Det omfatter iagttagelser, kontekstanalyse og kvalificering af den pædagogiske planlægning, samt intervention/handlestategier og evaluering. I praksis kobles dette op til det neuropædagogiske arbejde i den konkrete dagligdag. Vores mål er, at vi bedre kan målrette pædagogikken til den unges behov, ligesom vi får en bedre forståelse af den unge. Målet er øget mestringsevne og livskompetence. Vi har succes med denne metode i forhold til arbejdet med unge med ADHD, eller unge med andre opmærksomheds-/tilknytnings forstyrrelser. Vi vægter, at den unge er aktivt deltagende i alt udviklingsarbejdet, og de inddrages naturligt i hele processen. Dette med det formål, at de tager ejerskab for deres egen proces, som dermed ikke bliver de voksnes projekt. Dette medfører også perioder, hvor processen går i stå/bremses fordi den unge ikke er parat eller motiveret.

4.​ Den terapeutiske proces

a.​kognitive jeg-støtte samtaler mhp. at sikre en følelsesmæssig proces på vej

b.​udviklings samtaler for optimerer muligheden for, at den unge tager ejerskab for processen.​Den kommunale handleplan er åben for den unge, og der arbejdes med udgangspunkt i den. Alt er åbent for den unge, og den unge er betydningsfuld i forhold til arbejdet – ikke bare som genstand for vores arbejde, men som samarbejdspartner.

5.​ Menneskesyn

Vi finder det humanistiske menneskesyn, som det er formuleret af Etisk Råd, særligt væsentligt, og ganske foreneligt med arbejdet med de unge på Lindknud:

”Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed. Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld. Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parat til at tage ansvar for egne beslutninger.

Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre, som omgiver det. I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyntagen til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men

er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet til funktioner og egenskaber, men til eksistens”. Etisk Råd​​

Vi har ledige pladser.

​Opholdsstedet Lindknud

CVR: ​17022881

Ring os op

Afdelings telefon: 5150 1309

Forstander Christa Facondini: 2040 0053​

Her ligger vi

Gildbjergvej 2B, Lindknud - 6650 Brørup

Skriv til os

Send os en e-mail: klik her