Tilbud til børn og unge med skolevægring​

Opholdsstedet Lindknud har vi ofte fået børn og unge, der ikke har været i skole i lang tid, inden de flytter ind hos os. Derfor har vi meget fokus på, at de børn, der opholder sig hos os, får hjælpen og værktøjerne til at få et bedre forhold til at gå i skole. Vores opholdssted ligger i Brørup tæt på Kolding, Fredericia og Esbjerg, og vi samarbejder med skoler og dagtilbud i disse områder i Region Syddanmark.

Hvad er skolevægring?

​Det er et stort problem, når børn og unge isolerer sig hjemme og bliver væk fra deres skoletilbud i længere perioder. Det kan selvsagt få store konsekvenser for deres faglige udvikling, men kan også give store problemer for deres almene udvikling, deres sociale liv og i særdeleshed for deres trivsel.

Når barnet/den unge bliver hjemme fra skolen, læres der mindre, de sociale fællesskaber og den sunde socialiseringen mindskes og barnet/den unges deltagelsesmuligheder mindskes – og dermed også mulighederne for at barnet/den unge kan udvikle den nødvendige tro på egne evner.​

Hvad kan vi tilbyde?

​På Opholdsstedet Lindknud har vi ofte fået børn og unge, der ikke har været i skole i lang tid, når de flytter ind hos os. Nogle gange har de ikke været i skole i flere år. Det er problematisk, fordi jo længere tids skolevægring, jo mere er der at indhente for barnet/den unge ved en genoptagelse af skole: fagligt, socialt og personligt.

Ikke desto mindre sætter vi en stor ære i, at alle børn og unge på opholdsstedet kommer afsted til et skole- eller dagstilbud om morgenen. Ikke alene sætter vi en ære i det, men det er også fakta. Vi har ikke nogen børn/unge boende, der ikke går i skole/dagstilbud hver dag. Vi tilbyder desuden familieterapi og skolevægring.

En struktureret hverdag med den nødvendige støtte

​Den daglige struktur hos os gør, at det opleves som ganske naturligt for børn og unge, at skulle ud at døren om morgenen. Det er den måde, vi har indrettet os på i dagligdagen. Denne struktur virker rigtig godt for børn, der lider af skolevægring. Fordi alle børn og unge i huset bærer dette princip videre, oplever vi stort set aldrig børn og unge, der anfægter denne præmis.

De børn og unge, der bor på Opholdsstedet Lindknud tager med andre ord af sted hver morgen til deres skole/dagstilbud, og vender tilbage til opholdsstedet om eftermiddagen, fyldt op med læring, erfaringer og sociale samspil. Vi oplever, at det beriger børnene/de unges liv at bringe sig selv i spil og prøve sig selv af i faglige og sociale sammenhænge, og vi oplever at deres tro på egne evner samt forhåbninger og ønsker for fremtiden styrkes.

Kontakt os for flere informationer om vores tilbud

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores opholdssted, vores pædagogiske strategier og de tilbud, vi har til børn og unge med særlige udfordringer - såsom skolevægring.

Vi kan kontaktes på telefon 20 40 00 53 / 51 50 13 09, eller du kan skrive til os på vores e-mail opholdsstedet@lindknud.org.​

Vi har ledige pladser.

​Opholdsstedet Lindknud

CVR: ​17022881

Ring os op

Afdelings telefon: 51 50 13 09

Forstander Christa Facondini: 20 40 00 53​

Skriv til os

Send os en e-mail: opholdsstedet@lindknud.org