NADA og massage
Hvad er NADA?
NADA er en gammel kinesisk akupunkturform, der kan bruges som et beroligende tiltag. NADA letter fysiske symptomer som fx stress, træthed, hovedpine, hjertebanken og lignende. NADA letter også psykiske symptomer som stoftrang, psykisk uro, tankemylder, angst, søvnløshed og irritabilitet. NADA stimulerer belønningssystemet ved at udløse endorfiner i kroppen.
NADA består af fem punkter i øret, der kommunikerer med kroppen igennem blodet og nervetråde. NADA skaber kontakt til følelserne, og er særdeles velegnet som et supplement til terapeutiske forløb.
Det gør ikke ondt af modtage NADA-nåle, men som oftest vil man kunne mærke et lille stik. Somme tider kan en nåls placering dog mærkes tydeligere end andre – det er bare fordi at punktet har brug for behandling.
Effekten af NADA er som regel et døgns tid.
På Opholdsstedet Lindknud er der flere af vores personale, der er uddannet til at give NADA-behandling. Det er dog altid helt frivilligt om børnene og de unge på opholdsstedet har lyst til at modtage NADA. Mange af børnene og de unge er meget glade for behandlingerne, og oplever en stor ro og velvære.
Massage og fysisk nærhed
Hos os er flere af det pædagogiske personale uddannet massører. Det er en behandlingsform, vi vægter betydeligt. Massage giver velvære og ro, og børnene og de unge mærker deres krop – noget, der for mange er uvant. Massage handler også om tillid mellem to mennesker, og dette aspekt arbejder vi indgående med – også når vi giver massage. Børnene/de unge skal føle sig trygge.
Vi arbejder aktivt ind i at tilbyde børnene/de unge fysisk nærhed mens de bor på opholdsstedet. Her er massagen blot et element ud af flere. Et andet element er fx knus, tumlen på salens måtter, sidde tæt i sofaen, ansigtsmasker og lignende ting. Vi respekterer altid barnet/den unges grænse. Et eksempel herpå er fx differentieringen på godnat-runden i huset; nogle ønsker lange knus, andre stryges lidt i håret, nogle vil helst blot give hånd og alle ordentlige måder at runde dagen af på respekteres og imødekommes af det pædagogiske personale. Vi tror nemlig på, at ved at respektere barnets/den unges fysiske sfære (og sætte ord herpå), så opnår barnet/den unge en bedre forståelse for andres sfærer og grænser.